Stigningen i ledigheden er stoppet

Beskæftigelsesministeriet

15/04-2004

Ledigheden er faldet med 600 personer. Fra 182.600 personer i januar til 182.000 i februar. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I lyset af, at ledigheden siden oktober sidste år har ligget nogenlunde konstant, tyder de nye tal på, at ledigheden har toppet i denne omgang.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger i en kommentar til de nye ledighedstal:

- Der er nu tegn på, at stigningen i arbejdsløsheden er stoppet i denne omgang. Det er der al mulig god grund til at glæde sig over.

- Vi har endnu ikke set effekterne af forårspakken. Men de nye tal viser, at det var rigtigt at sætte skub i den økonomiske vækst, så vi for alvor kan få knækket ledighedskurven.

- Det vigtigste for mig som beskæftigelsesminister er, at vi får sat gang i beskæftigelsen. Og jeg synes der er god grund til at være optimistisk. Faldet i beskæftigelsen er stoppet. Forbrug og investeringer er begyndt at stige. Husholdningerne og virksomhederne ser lysere på fremtiden, slutter Claus Hjort Frederiksen.





style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site