Ny fokus på udviklingen på Læsø, Samsø og ÆrøIndenrigsministeriet.12/12-2003 Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og borgmestrene fra Marstal, Læsø, Samsø og Ærøskøbing har fået udarbejdet en rapport, som analyserer øernes situation, og peger på, hvor der kan sættes ind for at sikre en positiv udvikling på øerne. Læsø, Samsø og Ærø har i de seneste 10 år oplevet faldende befolkningstal, høj ledighed og et økonomisk pres mod øernes kommuner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø, har derfor bedt AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) om at udarbejde en rapport med forslag til initiativer, som kan sikre en levedygtig udvikling på øerne. Rapportens idékatalog indeholder en lang række af forslag til at forbedre vilkårene for øerne. Forslagene spænder blandt andet over billigere færgetakster, bedre erhvervsmuligheder og opretholdelse af det kommunale serviceniveau på øerne. ”Jeg har med stor interesse læst de mange forskellige forslag, som AKF opstiller i deres rapport. Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre en flerstrenget udvikling på Læsø, Samsø og Ærø. Danmarks udkantsområder skal ikke ende som levende museer, der kun lever af sommerturisme”, siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Parterne bag analyseprojektet vil nu vurdere rapportens forslag og undersøge mulighederne for at føre forslagene ud i virkeligheden. Analyseprojektet er blevet fulgt af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Marstal Kommune, Læsø Kommune, Samsø Kommune, Ærøskøbing Kommune, Nordjyllands Amt, Århus Amt, Fyns Amt, KL og Amtsrådsforeningen. AKF’s rapport ”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” kan hentes på http://www.akf.dk/ og arbejdsgruppens tilhørende rapport på http://www.im.dk/ . |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |